Analytiker fortsat positiv om Netcompany-aktie

Netcompanys aktiekurs stiger mandag efter åbning på bagkant af positive analytikerkommentarer.
Netcompanys nye hovedkontor på Christianshavn i København | Foto: Pr / Atp Ejendomme
Netcompanys nye hovedkontor på Christianshavn i København | Foto: Pr / Atp Ejendomme

Netcompany har mandag formiddag lagt sig i spidsen af et let stigende dansk aktiemarked med en stigning efter en halv times handel på 2,2 pct. til 251 kr.

Til sammenligning ligger eliteindekset, C25, mere beskedne 0,2 pct. højere.

Stigningen til Netcompany kan skyldes positive analytikerkommentarer fra Danske Bank, som vurderer, at selskabets forestående regnskab for første kvartal, der offentliggøres 4. maj, kan give noget lettelse for investorerne på kort sigt.

”Vi er fortsat positive på investeringscasen gående ind i et år med marginer under pres - især i første halvår. Vi konkluderer dog, at forventningerne er blevet sænket, hvilket åbner mulighed for et løft af forventningsprognosen senere på året,” skriver Danske Bank, som gentager en købsanbefaling med et kursmål på 350 kr.

Banken venter ingen ændringer i Netcompanys forventninger i forbindelse med det forestående regnskab. Selskabet præsenterede i sit årsregnskab en prognose for 2023 om en vækst i omsætningen på 8-12 pct. og en driftsmargin på 15-18 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også