Øget aktivitetsniveau giver medvind til JCD
JCD, der leverer ydelser inden for Dynamics, Umbraco og it-infrastruktur har haft øget aktivitet i løbet af den seneste regnskabsperiode og har øget deres salg med mere end 10 pct.
”Perioden har været præget af generel vækst i aktivitetsniveauet,” lyder det i ledelsesberetningen.
Således lander JCD en omsætning på 84,4 mio. kr. for den forskudte regnskabsperiode 1. oktober 2021 - 30. september 2022.
Samme periode sidste år lød omsætningen på 75,7 mio. kr. Det er en stigning på 11,5 pct., og væksten er drevet af fremgang i kerneforretningen, lyder det.
”Selskabet har realiseret et tilfredsstillende resultat og en fremgang i kerneforretningen,” skriver selskabet i ledelsesberetningen og uddyber:
”Resultatet er fremkommet på baggrund af en fortsat fokusering på og udvikling af branchespecifikke it-løsninger specielt indenfor detail, logistik og forlystelsesattraktioner.”
Den øgede aktivitet har også betydet en øget udgift til lønninger, men ikke så meget, at det går ud over væksten i selskabet.
Der har dog været en ekstraordinær driftsindtægt i sidste års regnskab, som ikke går igen i 2022.
Derfor ender JDC med en vækst i årets resultat på lige under 10 pct. I kroner og øre er der tale om et resultat på 3,4 mio. kr. i forhold til 3,1 mio. kr. året før.
Conscia runder tre milliarder i omsætning: ”Infrastruktur er blevet sexet”
HP øger omsætning i fjerde kvartal og tror på bedre start på 2023
Simcorp-topchef: Makroøkonomisk uro skaber usikkerhed om timingen for nye aftaler