Dansk konsulenthus udvider bestyrelsen

Danske Prodata Consult tilføjer to medlemmer til bestyrelsen, som dermed udvides fra fire til seks.
Bente Overgaard, der har en fortid som koncerndirektør i Nykredit, er det ene af to nye medlemmer i Prodata Consults bestyrelse. | Foto: Mik Eskestad/ERH
Bente Overgaard, der har en fortid som koncerndirektør i Nykredit, er det ene af to nye medlemmer i Prodata Consults bestyrelse. | Foto: Mik Eskestad/ERH

Det Polaris-ejede konsulenthus Prodata Consult udvider bestyrelsen fra fire til seks medlemmer med tilføjelsen af Bente Overgaard og Susanne Larsson, der begge kommer med erfaring fra finansbranchen. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Overgaard kommer med en fortid i en række lederstillinger i Nykredit, mens hun i dag bl.a. sidder i bestyrelsen i Finansiel Stabilitet. Samtidig er det nye bestyrelsesmedlem programdirektør for de finansielle bestyrelsesuddannelser på Copenhagen Business School.

Bente Overgaards nye bestyrelseskollega, Susanne Larsson, er nuværende driftdirektør i fintech-selskabet Moneyflow Group, men har tidligere prøvet kræfter med konsulentvirket gennem flere år i KPMG.

Partner i Polaris, der købte Prodata sidste år, og medlem af Prodata-bestyrelsen, Rune Gornitzka, glæder sig over at få de to kvinder med om bord.

"ProData Consult udvikler sig hastigt og oplever en stigende efterspørgsel efter kvalitetskonsulenter og vores unikke ’Nearshoring-as-a-Service’-løsning, der tilbyder nordiske virksomheder en særdeles konkurrencedygtig kombination af høj kvalitet og skalérbarhed," siger han og fortsætter:

"Derfor er vi glade for at byde velkommen til Bente Overgaard og Susanne Larsson, som vil bidrage med deres værdifulde erfaring, kompetencer og omfattende netværk blandt nuværende og kommende kunder i Danmark og vores internationale markeder, som udgør en stadig større del af forretningen.”

Konsulenthus ansætter ny chef for forretningsudvikling

"Jeg stod der som en pillet fugl, da finanskrisen ramte" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også