7N skrinlægger børsplaner

Jeppe Hedaa har brugt et år på at overveje fordele og ulemper ved en børsnotering af konsulenthuset 7N.

Konsulenthuset 7N har endegyldigt lagt en mulig børsnotering i graven. Overfor Computerworld siger medejer og direktør Jeppe Hedaa, at en børsnotering ville koste for meget på de indre linjer.

"Det ville forandre vores kultur, som i dag er 100 procent fokuseret mod kvalitet, til også at skulle tilfredsstille nogle aktionærer. Vi har ikke brug for pengene, og jeg er bange for, at det vil fjerne fokus fra det, som vi gerne vil," siger han.

Han fortæller til mediet, at han har brugt et helt kalenderår på at gruble over spørgsmålet, men at der var for mange ulemper ved at blive børsnoteret.

7N fungerer som en platform, der bringer højtkvalificerede it-konsulenter og virksomheder sammen. I 2017 omsatte selskaber for 811 mio. kr. med et oversud på 26,8 mio. kr.

Tidligere har Jeppe Hedaa også fortalt, at en eventuel børsnotering ikke ville være med hans gode vilje.

"En eller anden dag bliver vi måske nødt til at gå på børsen for at give folk en mulighed for at handle deres aktie. Men det er ikke noget, jeg ser frem til. Jeg bliver så nervøs, når jeg ser, hvad børsnoterede selskaber bliver udsat for. Og man skal svare på spørgsmål fra alle mulige, som bare har investeret nogle penge, mens vi andre jo har hele vores liv her," sagde han i foråret 2017.

Konsulenthus runder milliarden næste år

7N-direktør: "En eller anden dag bliver vi måske nødt til at gå på børsen" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også