
Microsoft sætter over de kommende fire år fem mia. dollar - omkring 30 mia. kr. - af til at udvikle nye løsninger til Internet of Things - IoT. Det skriver Computerworld.
"Grunden er enkel: Vores mål er at give alle kunder muligheden for at transformere deres forretninger med forbundne løsninger," lyder det ifølge Computerworld fra Microsoft.
Arbejdet skal centrere sig om en ny IoT-platform, som skal dække cloud, styresystemer og såkaldte devices. Ifølge Computerworld er det Microsofts ambition at gøre "mulighederne tilgængelige for alle kunder."
Det er dog stadig et åbent spørgsmål, hvor Microsoft konkret vil investere de fem mia. dollar.