It-direktør undrer sig over den megen bevågenhed på datacenterbyggerier

I Esbjerg stiller en lokal it-direktør spørgsmålstegn ved den megen opmærksomhed, som internationale it-virksomheders datacenterbyggerier får. "Man kan undre sig over, at man kan få så meget bevågenhed for 40 arbejdspladser," lyder det blandt andet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De sidste års meldinger om kommende datacentre fra store internationale it-spillere som Apple og Facebook har fyldt meget i spalterne hos diverse medier – men opmærksomheden står ikke nødvendigvis mål med det antal arbejdspladser, som i sidste ende skabes, lyder det fra Claus Kvist, adm. direktør i det esbjergensiske it-selskab Mentor IT.

Det skriver Computerworld.

Kommentaren kommer på bagkant af meldingen om, at Esbjerg Kommune har modtaget en ansøgning om at opføre et nyt datacenter på 250.000 kvadratmeter i kommunen.

Claus Kvist påpeger, at selvom byggeriet betyder arbejde til entreprenørvirksomheder, så får det formentlig ikke den store betydning for det lokale it-erhvervsliv.

"Man kan undre sig over, at man kan få så meget bevågenhed for 40 arbejdspladser, og jeg tror, at politikerne lægger mere i det, end der i virkeligheden er. For det er jo ikke sådan, at der pludselig kommer et it-universitet til Esbjerg, fordi der bliver opført et datacenter," siger han til Computerworld.

Nianet-køber: Vores potentiale i Tyskland er nu langt større 

Direktør efter godkendt opkøb: Vores potentiale i Tyskland er nu langt større 

Facebook åbner kontor i København 

Microsoft forsøger sig med datacenter på bunden af Nordsøen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også