Amerikanske Intel bekræfter israelsk tilskud til milliarddyr fabrik i Israel

Selskabet vil investere næsten 169 mia. kr. i fabrikken i Israel. 
Intel har et kontor liggende i Tel Aviv i Israel. | Foto: Amir Cohen
Intel har et kontor liggende i Tel Aviv i Israel. | Foto: Amir Cohen
Af Marketwire

Den amerikanske chipproducent Intel har bekræftet investeringen på 25 mia. dollar svarende til næsten 169 mia. kr. i en fabrik i Israel, efter producenten har fået et tilskud fra Israel på 3,2 mia. dollar til fabrikken i det sydlige Israel.

Tilskuddet til fabrikken blev annonceret af den israelske regering i juni - men tirsdag bekræftede Intel det, skriver Bloomberg News.

”Udvidelsen af fabrikken er en vigtig del af Intels bestræbelser på at fremme en mere robust global forsyning kæde, sideløbende med virksomhedens igangværende og planlagte produktionsinvesteringer i Europa og USA,” oplyser Intel.

Intel er blandt de chipproducenter, der er i gang med at opruste på produktionen uden for Asien, der ellers er dominerende på produktionen af chip.

Intel beskæftiger lige nu 11.700 mennesker i Israel. Og arbejdet med udvidelsen er i gang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også