Broadcom leverer solidt fjerde kvartal og godkendt prognose

Halvlederselskabet venter en omsætning på cirka 50 mia. dollar for regnskabsåret 2023/24. I 2022/23 lød omsætningen på 35,8 mia. dollar. 
Foto: Dado Ruvic
Foto: Dado Ruvic
Af Marketwire

Amerikanske Broadcom, der henter en stor del af sin indtjening fra markedet for halvledere, tjente en kende mere end ventet i sit fjerde kvartal 2022/23.

Samtidig spiller selskabet ud med en salgsprognose for det nye år, der er meget tæt på konsensus i markedet.

Investorerne sendte dog alligevel aktien ned i torsdagens eftermarked, hvor aktien faldt med 0,6 pct. til 917 dollar.

Broadcom fik i sit fjerde kvartal en justeret indtjening per aktie på 11,06 dollar, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde sigtet efter 10,93 dollar.

Omsætningen var med 9,30 mia. dollar til gengæld en kende under det ventede.

For regnskabsåret 2023/24 venter Broadcom en omsætning på omkring 50 mia. dollar - et enormt løft fra 35,8 mia. dollar i 2022/23.

Det skyldes dog også, at selskabet får effekt af opkøbet af VMware, der først blev lukket i november.

”Broadcoms omsætning i 2022/23 steg med 8 pct. på årsbasis til rekordhøje 35,8 mia. dollar, siger Hock Tan,” der er administrerende direktør hos Broadcom, i regnskabet og henviser blandt andet til store investeringer i området for kunstig intelligens.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også