Dell skuffer på omsætning efter svagt erhvervssalg

Det er særligt salget til erhvervskunder, som er under pres hos Dell. 
Foto: Brendan Mcdermid
Foto: Brendan Mcdermid
Af Marketwire

Computerproducenten Dell leverede skuffende omsætningstal for sit tredje kvartal, da afsætningen til erhvervskunderne fortsat er under pres, men på bundlinjen gik det bedre end spået, og samtidig regner koncernen med vækst i det kommende regnskabsår.

Koncernen oplevede i perioden et fald i omsætningen på 10 pct. til 22,25 mia. dollar mod ventede 22,98 mia. dollar.

Underliggende landede erhvervssalget på9,84 mia. dollar, mens 120,39 mia. dollar var ventet. Indtægterne fra forbrugerforretningen blev samtidig på 2,44 mia. dollar, hvor 2,60 mia. dollar var konsensusbuddet.

Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede i tredje kvartal i 2,58 mia. dollar. Her var ventet 2,24 mia. dollar. Det justerede nettoresultat blev på 1,39 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 1,07 mia. dollar.

Det justerede overskud per aktie blev på 1,88 dollar, sammenlignet med 2,30 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 1,46 dollar, ifølge Bloomberg News.

”Teknologi er overalt, og vi fortsætter med at fokusere på at udvide vores førende positioner og omsætte nye muligheder til øget vækst,” siger Jeff Clarke, administrerende direktør i Dell, i regnskabet

”Vores server- og netværksforretning steg med 9 pct. sekventielt, hvilket var drevet af kundeinteresse inden for generativ AI. Og med udsigt til regnskabsåret 2025 forventer vi omsætningsvækst på baggrund af de medvinde,” vores forretning oplever.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også