AMD dykker efter svag prognose for fjerde kvartal

Selskabet venter vækst inden for blandt andet datacentre i fjerde kvartal. 
Foto: Dado Ruvic
Foto: Dado Ruvic
Af Marketwire

Aktien i Advanced Micro Devices, AMD, faldt 0,6 pct. i tirsdagens eftermarked, da chipproducenten i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal skuffede med en svag salgsprognose.

AMD regner med en omsætning i fjerde kvartal på 5,8-6,4 mia. dollar. Midtpunktet af det interval i 6,1 mia. dollar ligger dog noget under konsensus op Wall Street, som ifølge Bloomberg News er på 6,4 mia. dollar. Altså prognoseintervallets top.

Indtjeningsevnen ses samtidig ende årets sidste tre måneder med en bruttomargin på 51,5 pct., hvilket ligeledes er under analytikerbuddet på 52,1 pct.

”I fjerde kvartal venter vi en stærk vækst inden for datacentre og fortsat momentum inden for PC-sektoren, delvist modvirket af lavere salg inden for gamingsegmentet og yderligere aftagende efterspørgsel på de indlejrede markeder,” udtaler finansirektør i AMD, Jean hu, i regnskabet.

Chip-koncernen oplevede i sit tredje kvartal sideløbende en stigning i omsætningen på 4 pct. til 5,80 mia. dollar mod ventede 5,70 mia. dollar, mens det justerede driftsoverskud endte på 1,28 mia. dollar mod ventede 1,27 mia. dollar.

Bruttomarginen steg fra 50 til 51 pct., mens netop 51 pct. var ventet, mens overskudsgraden på driften faldt tilbage til 22 pct. fra 23 pct. Her var ventet 21,6 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også