Intel udskiller tidligere opkøb

Selskabet har planer om at børsnotere forretningsenheden PSG, som Intel vil gøre til en selvstændig enhed i selskabet. 
Foto: Dado Ruvic
Foto: Dado Ruvic
Af Marketwire

Intel annoncerede tirsdag planer om at udskille sin forretning for programmerbare chips ud i en selvstændig forretningsenhed med henblik på en selvstædig børsnotering eller et salg af en minoritetsandel til eksterne investorer.

Nyheden sender aktien op med 2,4 pct. i eftermarkedet i USA tirsdag aften.

”Programmable Solutions Group”, PSG, er en del af den forretning, som Intel fik med opkøbet af Altera for 16,7 mia. dollar tilbage i 2015.

”Over de næste to til tre år har Intel til hensigt at gennemføre en børsnotering af PSG og muligvis undersøge muligheder med private investorer for at accelerere forretningens vækst, hvor Intel fastholder en majoritetsandel,” hedder det i en meddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også