Japanere forsøger igen en overtagelse af NKT-selskab
Tidligere i år blev salget af NKT’s datterselskab Photonics til japanske Hamamatsu afvist af Erhvervsstyrelsen med henvisning til national sikkerhed, men nu forsøger den mulige køber igen at gennemføre overtagelsen til 205 mio. euro.
Det skriver dagbladet Børsen.
Hamamatsu har således indsendt en ny ansøgning om en godkendelse.
”Vi har brugt mange ressourcer på at identificere potentielle årsager til afvisningen. I den nye ansøgning har vi adresseret alle de bekymringer eller manglende information, som vi antager kan være årsagen til afvisningen i første omgang, oplyser Max Skoglund, som er managing director i Hamamatsu Photonics Europe, i en skriftlig kommentar Børsen.
Det er nu mere end et år siden, at NKT indgik aftalen om at frasælge laservirksomheden, og den manglende gennemførelse af transaktionen påvirker både datteren og modeselskabet.
Provenuet fra salget indgår nemlig i NKT’s kapitalplan, og mens Photonics’ fremtid er usikker ”går konkurrenterne på rov”, fortæller bestyrelsesformand Jens Due Olsen.