Kunstig intelligens kommer på din bærbare spår HP-chef

Om få år vil bærbare computere have adgang til avancerede sprogmodeller. Det vil skubbe pc-markedet over mod abonnementsløsninger.
Den globale, kommercielle direktør for HP David McQuarrie: "Det vil blive muligt at foretage dataanalyser privat af ting, som man ikke ønsker uden for firmaets infrastruktur, med ekstremt kraftfulde processorer og grafikkort." | Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix
Den globale, kommercielle direktør for HP David McQuarrie: "Det vil blive muligt at foretage dataanalyser privat af ting, som man ikke ønsker uden for firmaets infrastruktur, med ekstremt kraftfulde processorer og grafikkort." | Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix

Selvom kunstig intelligens ikke er flyttet helt ind i datacentre endnu, så forudser HP’s kommercielle topchef David McQuarrie, at de avancerede sprogmodeller på sigt vil flytte ind på bærbare pc’er også. Det skriver Berlingske Business.

”Kunstig intelligens ude på den enkelte pc vil gøre den ekstremt kraftfuld. Det vil skabe et stort skub fremad for computeren, ligesom da internettet fik et stort skub fremad. Og det vil ske over de næste få år. Det vil blive muligt at foretage dataanalyser privat af ting, som man ikke ønsker uden for firmaets infrastruktur, med ekstremt kraftfulde processorer og grafikkort,” siger David McQuarrie til mediet.

Derfor forudser han, at markedet for hardware bevæger sig mod at være abonnementsløsninger ligesom software as a service. Dog vil det ikke være et ”dramatisk skift.” 

Han fortæller også, at HP allerede har opkøbt flere, mindre virksomheder som har specialiseret sig i avancerede sprogmodeller. Det er en del af strategien for at kunne overhale kinesiske Lenovo, som er verdens største leverandør af bærbar computere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også