Svenske Hexagon stiger efter pagt med Nvidia
Hexagon stiger 4,3 pct. til 132,05 svenske kr., efter at den svenske softwarekoncern har indgået et samarbejde med den amerikanske chipproducent Nvidia, der vil gøre det muligt at forbinde dets værktøjer med Nvidias platform.
Hexagons HxDR reality capture-platform og Nexus-produktionsplatform vil blive knyttet til Nvidia Omniverse, skriver Bloomberg News med henvisning til en meddelelse fra selskabet.
På børsen i Stockholm er rækkefølgen over de største selskaber målt på markedsværdi Atlas Copco, Investor, Volvo og som nummer fire ligger Hexagon, der har en markedsværdi på 357 mia. svenske. kr.