Markedet modtager Apples nye ”MR”-headset med skuffelse

Reaktionen er lille aktieskuffelse efter længe ventet annoncering af Apples nye ”MR”-headset.
Foto: Josh Edelson
Foto: Josh Edelson
Af Marketwire

Apple løftede mandag aften sløret for selskabets længe ventede såkaldte ”mixed reality”-headset.

Det blev dog ikke modtaget med stor fanfare af investorerne, der efterfølgende sendte aktien ned med 0,3 pct. i eftermarkedet.

Et af analytikernes hovedanker ved det nye Vision Pro-headset, der ifølge Apple kombinerer virtual reality med augmented reality, er prisen.

Som det blev annonceret mandag, regner Apple med at tage 3499 dollar for Vision Pro, hvilket ifølge Financial Times er mere end de fleste analytikere havde ventet og knap 12 gange mere end Metas Quest 2, der er det mest sælgende VR-headset lige nu.

”Gaming har været den største årsag til at bruge VR indtil videre, men Apple appellerer til et helt andet segment - det er et mere afslappet headset og noget, man kan give til sine forældre,” siger Leo Gebbie, der er analytiker hos CCS Insight, til Financial Times.

”Problemet er, at det koster 3500 dollar, så jeg vil ikke være stand til at købe et til mine forældre det næste stykke tid,” siger han videre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også