Apple: Vil købe chips i USA fra 2024

I fremtiden vil Apple købe chips produceret i både USA og Europa
Apple top-chef Tim Cook. | Foto: Brooks Kraft/Reuters/Ritzau Scanpix
Apple top-chef Tim Cook. | Foto: Brooks Kraft/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Apple er på vej væk fra sin afhængighed af mikrochips produceret i Asien. Blandt andet vil æblekoncernen i fremtiden få halvledere leveret fra en fabrik, der er under opførelse i Arizona.

Det sagde Tim Cook, topchef i Apple, tirsdag på et internt møde i koncernen.

”Vi har allerede truffet en beslutning om at købe fra en fabrik i Arizona, og denne fabrik starter op i 2024, så vi har endnu to års ventetid mere på det, måske lidt mindre,” sagde Tim Cook ifølge Bloomberg News.

”Og i Europa, jeg er også sikker på, at vi vil source fra Europa, efterhånden som de planer bliver mere åbenlyse.”

Både Taiwan Semiconductor Manufacturing og Intel er i færd med at opføre chipfabrikker i Arizona, og de skal begge efter planen sættes i drift i 2024.

Tim Cook vurderer, at 60 pct. af alle chip produceres i Taiwan. Den amerikanske stat har dog afsat 50 mia. dollar i støtte til produktion af halvledere hjemme i USA.

Apple slår rekord: Markedsværdi steg 190,9 mia. dollar på én dag

Covid-nedlukningen af Foxconns megafabrik rammer Apples iPhone-produktion – og så lige op til julen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også