Apple dropper plan brug af kinesiske chips efter politisk pres

Amerikanske Apple ændrer kurs og aflyser planer om at benytte chips fra kinesiske YMTC.
Foto: Laurenz Heymann / Unsplash
Foto: Laurenz Heymann / Unsplash
Af Marketwire

Apple har sat planer om at bruge hukommelseschips fra kinesiske Yangtze Memory Technologies (YMTC) i bero. Det skriver Nikkei Asian mandag.

Beslutningen kommer efter den seneste runde af amerikansk eksportkontrol, der er pålagt den kinesiske teknologisektor og er et klart tegn på, at Washingtons sanktioner har en klar effekt længere nede i forsyningskæden.

Apple havde allerede afsluttet den månedlange proces for at certificere YMTC’s NAND-flashhukommelse til brug i iPhones, da den amerikanske regering strammede eksportrestriktioner mod Kina i begyndelsen af måneden.

NAND flash-hukommelse er en nøglekomponent, der findes i alle elektroniske enheder fra smartphones og pc’ere og servere. YMTC’s chip er langt den mest avancerede blandt de kinesiske chips, omend stadig en eller to generationer efter markedsledere som Samsung Electronics og Micron.

Apple planlagde oprindeligt at begynde at bruge de statsfinansierede YMTC’s chips allerede i år, da de er mindst 20 pct. billigere end de førende konkurrenters.

Men tiltagende geopolitisk pres og kritik fra amerikanske politikere har nu fået Apple til at ændre kurs.

Apple og Goldman Sachs går sammen om opsparingskonto

Lars vil revolutionere telebranchen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også