Europæiske halvlederproducenter til bunds efter Fed-kommentar

Gårsdagens udmelding fra den amerikanske centralbank om kommende renteforhøjelser rammer de europæiske halvlederproducenter.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af Marketwire

De europæiske halvlederproducenter synker onsdag formiddag til bunds i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, efter at en høgeagtig kommentar fra den amerikanske centralbank, Federal Reserves vicechef Lael Brainard har sat gang i salget af obligationer forud for Federal Reserves egen reduktion af balancen.

Det skriver Bloomberg News.

Særligt hårdt ramt af det høgeagtige skift er de europæiske halvlederproducenter, der onsdag indtager bunden af Stoxx 600. Heriblandt er norske Nordic Semiconductor, der dykker 6,0 pct. til 196 norske kr. på børsen i Oslo.

Med i bunden er også hollandske BE Semiconductor Industries og ASM International, der taber 4,7 pct. og 4,3 pct. til henholdsvis 72,42 euro og 315,10 euro på børsen i Amsterdam.

Samlet falder teknologisektoren i Stoxx 600, hvor halvlederproducenterne optræder, 2,2 pct. med fald til 32 ud af 35 aktier.

Tirsdag lød det fra Lael Brainard, der ellers er betragtet som et dueagtige medlem af Federal Reserves rentekomité, at den amerikanske centralbank allerede fra maj skal sælge ud af sine obligationer, der er blevet opkøbt under pandemien.

Dertil lød det, at Federal Reserves pengepolitiske komité, FOMC, er klar med rentestigninger på 50 basispoint frem for den typiske stigning på 25 basispoint for at håndtere den stigende inflation.

I marts satte Federal Reserve gang i renteforhøjelserne med et løft på 25 basispoint til 0,25-0,50 pct.

Øget russisk efterspørgsel efter kreditkort medfører chipmangel: Vender sig mod Kina

Spanien vil investere milliarder i mikrochips

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også