Halvlederindustrien var forberedte på krigen i Ukraine
![Foto: Chris Ried/Unsplash](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13823763.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7k49154n26cvc3jwdjr.jpg)
Næsten to års chipmangel har skabt en uventet fordel for halvlederindustrien. Den er bedre forberedt til at håndtere uroen forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine, hvor en stor del af produktionen af råmaterialer er koncentreret.
Det skriver Wall Street Journal.
Omkring en fjerdedel til halvdelen af verdens neon i halvlederkvalitet er koncentreret i Rusland og Ukraine. En tredjedel af verdens palladium kommer fra Rusland, vurderer analytikere.
På trods af dette, vil det på kort sigt dog ikke påvirke industrien, da den under coronapandemien har lært at fungere med gentagne chok. Også Ruslands annektering af Krim i 2014 gav chipselskaberne en tidlig lektion i at håndtere regional geopolitisk usikkerhed.
- Var det sket for ti år siden, ville vi måske have haft meget mere smerte, end vi har i dag, siger Kimmy Goodrich, der er vicepræsident for global politik hos Semiconductor Industry Association.
Ifølge avisen er halvlederindustrien dog stadig i fare på længere sigt. Chipproducenternes lager af neon, vurderes af analytikere til at holde seks måneder, skriver Wall Street Journal. Derefter vil priserne sandsynligvis stige.
Dansk begejstring for chip-planer i Europa
Intel nærmer sig opkøb af israelsk chipselskab på 6 mia. dollar
Komponentknas bliver et afgørende tema for GN