ITWatch

Intel opjusterer – men prognosen skuffer

Den amerikanske chipproducent Intel regner nu med en justeret omsætning i 2021 på 72,5 mia. dollar, hvilket er en halv mia. mere end tidlere forventet.

Foto: SERGIO PEREZ/REUTERS / X00213

Den amerikanske chipproducent Intel har torsdag aften opjusteret sine forventninger til hele regnskabsåret, men selv om også første kvartal var bedre end ventet, satte aktien sig i eftermarkedet med 2,2 pct., da prognosen for andet kvartal skuffede.

Intel regner nu med en justeret omsætning i 2021 på 72,50 mia. dollar mod førhen 72,00 mia. dollar og sammenlignet med konsensus på 72,09 mia. dollar, ifølge Bloomberg News.

Koncernen venter nu også et justeret overskud på 4,60 dollar per aktie mod tidligere et resultat mellem 4,55 dollar. På forhånd var der blandt analytikerne ventet et overskud på 4,56 dollar per aktie.

For andet kvartal skuffer prognosen for indtjeningen dog, da Intel ser den lande i 1,05 dollar per aktie mod Wall Streets bud på 1,11 dollar. Buddet på den justerede omsætning er ellers i 17,80 mia. dollar over konsensus på 17,64 mia. dollar.

Koncernen oplevede i sit første kvartal et fald i den justerede omsætning på 1,0 pct. til 18,60 mia. dollar mod ventede 17,73 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 1,39 dollar, sammenlignet med 1,45 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 1,14 dollar, ifølge Bloomberg News.

Amerikanske Nvidia udfordrer Intel på chipgigantens hjemmebane

Global chipindustri i knæ giver højere priser på elektronikvarer 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs