Apple-partner i forhandlinger om at blive solgt

Britisk it-selskab, som udvikler computerchips, forhandler med det japanske selskab Renesas Electronics om et salg.
Foto: MIKE SEGAR/REUTERS / X90033
Foto: MIKE SEGAR/REUTERS / X90033
Af Ritzau Finans

Det britiske it-selskab Dialog Semiconductor, der blandt andet har Apple som kunde, er i fremskredne forhandlinger om et salg af selskabet til japanske Renesas Electronics.

Det bekræfter Dialog Semiconductor, der udvikler computerchips, i en selskabsmeddelelse.

Af meddelelsen fremgår det, at der er tale om et muligt kontant bud på 67,50 euro per aktie i Dialog Semiconductor, hvilket værdisætter selskabet til 4,9 mia. euro (36,44 mia. kr.).

"Yderligere information vil blive sendt, når tiden er til det. Det kan ikke være sikkerhed for, at der vil blive givet et fast tilbud til virksomheden eller med hensyn til de vilkår, som et eventuelt fast tilbud kan komme med," lyder det i en selskabsmeddelelse.

Ender prisen på 4,9 mia. euro, vil det være 20 pct. over aktiens slutkurs på den tyske fondsbørs fredag, hvor den lukkede i 56,12 euro, skriver Bloomberg News.

Klumme: Alt bliver en service

Analytiker: Apple kan ramme 3000 mia. dollar i værdi med sats på biler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også