Apple sætter nyt samarbejde på pause med Iphone-partner

For at rydde op i sin produktionskæde har Apple afbrudt et samarbejde med sin Iphone-partner Pegatron.
Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844
Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844
Af Ritzau/Finans

Efter at have opdaget overtrædelse af forholdene i forbindelse med studentermedhjælperes arbejde på en fabrik, stopper Apple nu at nyt samarbejde med Iphone-partneren Pegatron i et forsøg på at rydde op i sin kinesisk-fokuserede produktionskæde.

Det skriver Bloomberg.

For flere uger siden opdagede Apple, at den Taiwain-baserede Iphone-producent Pegatron lod studerende, der har jobbet på fabrikken som studiejob, arbejde om natten og overtid, hvilket er imod Apples regler.

Teknologikæmpen har derfor sagt til Pegatron, at de ikke får mere forretning fra Apple, før der er rettet op på forholdene.

"Pegatron fejlklassificerede studentermedhjælperne i deres program og forfalskede papirarbejde for at skjule overtrædelser af vores standarder, herunder at tillade studerende at arbejde om natten og/eller i overtid og i nogle tilfælde lave arbejde, der ikke relaterer sig til deres studie," skriver Apple i en udtalelse, ifølge Bloomberg.

Sammen med taiwanesiske Foxconn er Pegatron den vigtigste Iphone-samarbejdspartner.

Apple øger produktionen inden 5G iphone-debut

Efterspørgsel på ny iPhone udebliver: Apple skruer ned for produktionsblusset 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også