Apple udsætter produktionen af nye iphones

Ifølge Wall Street Journal vil Apple udskyde produktionen af nye iphones, der efter planen skal lanceres senere i år.
Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Apple har planer om at udskyde produktionen af nye iphones, der skal lanceres senere i år, med omkring en måned.

Det skriver Wall Street Journal mandag med henvisning til anonyme kilder med indblik i sagen.

Udskydelsen skyldes svag efterspørgsel som følge af coronaviruspandemien, skriver avisen. Desuden henvises til, at virusset har skabt forstyrrelser i leverancerne fra underleverandører.

Apple planlægger at lancere i alt fire nye iphone-modeller i år. Normalt præsenteres selskabets nye telefoner i midten af februar.

Apple, der ikke har ønsket at kommentere oplysninger, stiger 0,3 pct. til 283,70 dollar på det amerikanske formarked. Kursrekorden er fra den 20. februar, hvor Apple-aktien lukkede i 327,20 dollar.

Apple vil selv: Nye computere vil køre på Apples hjemmebryggede chips

Apple er på vej med nye hørebøffer i luksusklassen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også