Australien vil udvikle satellit til at forudsige naturbrande

Med hjælp fra satellitter håber forskere i fremtiden at kunne forudsige, hvor bushbrande rammer.
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU/AFP

Australske forskere arbejde på at udvikle en satellit, der skal gøre det muligt at forudsige, hvor det er mest sandsynligt, at naturbrande kan opstå.

Det oplyser The Australian National University onsdag.

Satellitten er på størrelse med en "skotøjsæske" og skal måle på bevoksningen på jorden samt dens fugtighed ved hjælp af infrarøde detektorer.

Håbet er, at de indsamlede informationer kan være med til at forudsige, hvor naturbrande starter.

Teknologien vil specifikt være udviklet til at undersøge australske planter så som eukalyptustræer, som er let antændelige.

Håbet er, at man kan indlede et samarbejde med den private sektor og dele data med brandmænd i Australien.

"Den infrarøde teknologi og data, som ikke er tilgængelig endnu, vil kunne hjælpe med at målrette kontrollerede afbrændinger, som kan reducere, hvor ofte bushbrande finder sted, og hvor alvorlige de bliver," siger Marta Yebra, ekspert i infrarød teknologi i en meddelelse fra The Australian National University.

Udviklingen af teknologien ventes at tage fem år.

Forskere har sagt, at global opvarmning har været med til at gøre landets somre varmere og dermed farligere. 

Samtidig gør kortere vintre det sværere at gennemføre brandforebyggelse.

Siden september er mindst 34 mennesker døde i de australske naturbrande, der har hærget landets østkyst. Det anslås, at omkring en milliard dyr er døde.

Derudover er knap 2800 hjem og 186.000 kvadratkilometer land blevet raseret.

Tv-fabrikant omlægger produktionen fra fladskærme til virusmasker 

Amerikansk chipproducent nedjusterer på grund af virusudbruddet  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også