Chipproducent overrasker analytikerne – venter vækst med 5G-udrulning

Taiwan Semiconductor Manufacturing, der blandt andet sælger til Apple, har haft et flot første kvartal, som har overgået analytikernes estimater.
Foto: Richard Chung/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Richard Chung/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Chipproducenten Taiwan Semiconductor Manufacturing, der har amerikanske Apple som storkunde, overgår med sine forventninger til omsætningen i første kvartal af det igangværende år analytikernes estimater, og det sætter ifølge Bloomberg News to streger under selskabets forhåbning om, at udrulningen af 5G vil sætte skub i væksten.

Taiwan Semiconductor venter, at omsætningen i første kvartal af 2020 vil lande i intervallet 10,2-10,3 mia. dollar. Til sammenligning venter analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News, at chipproducenten omsætter for 9,6 mia. dollar i de første tre måneder frem til udgangen af marts.

Torsdag har det taiwanske selskab, der er landets største, desuden rapporteret nettoresultat for fjerde kvartal, der slog selv det højeste analytikerestimat i bogen, efter at kunder som Apple og Huawei er begyndt at bruge mere avancerede halvledere i deres smartphones.

Af selskabets regnskab fremgår det, at nettoresultatet for fjerde kvartal landede på 3,8 mia. dollar.

Kina og USA underskriver første del af handelsaftale

Kinesisk skærmproducent går med børsplaner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også