Apples brand falmer i Kina på grund af handelskrigen

Den amerikanske computer- og mobilproducent er faldet fra en 11. plads til en 24. plads på et år, viser en rapport over de største brands i Kina.
Foto: Emmanuel Dunand / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: Emmanuel Dunand / AFP / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Apples brand er ikke længere så stærkt i Kina, viser en ny undersøgelse ifølge Bloomberg News, som kæder Apples manglende appeal sammen med handelskrigen mellem USA og Kina.

Den amerikanske computer- og mobilproducent er faldet til en plads som nummer 24 i en årlig rapport over de største brands i Kina. Året før havde Apple en placering som nummer 11, og i 2017, inden handelskrigen brød ud, lå Apple femmer på listen.

Samtidig er Apples største kinesiske konkurrent, Huawei, gået et par pladser frem og er nu toer kun overgået af den kinesiske betalingstjeneste Alipay.

Brandundersøgelsen er ifølge Bloomberg gennemført af analysehuset Prophet blandt 13.500 kinesiske forbrugere. Også Prophet vurderer, at der er en direkte sammenhæng mellem handelskrigen og den vigende opbakning til amerikanske mærker.

Apple-aktien ligger torsdag efter et par timers handel stort set uændret i 222,72 dollar.

Apple-advokater i kamp for at undgå Vestagers skattesmæk 

Kinas og USA's nye højere toldsatser er trådt i kraft

Optrappet handelskrig og nyt udsalg – Apple smed 5 pct 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også