Afdæmpet reaktion på Apples nye modeller

Investorerne reagerer afdæmpet, efter Apple har præsenteret tre nye iPhones og en ny streamingtjeneste.
Foto: Josh Edelson/AFP / AFP
Foto: Josh Edelson/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Apples tre nye iPhones og en ny streamingtjeneste møder begrænset jubel blandt investorerne onsdag. I formarkedet stiger en aktie i koncernen med 0,3 pct. efter et plus på kursen tirsdag, hvor de nye tiltag blev lagt frem på et pressemøde i hovedkvarteret i Cupertino, Californien, på 1,2 pct.

To af de nye telefoner har nu tre kameraer på bagsiden samt et kamera foran, mens standardmodellen får to kameraer bag på.

Det er efterhånden en tradition, at Apple i september kommer med nye modeller – og i år er nummeret på iPhonen kommet til 11. Den mest skrabede udgave af de nye modeller kommer til at koste 699 dollar, hvilket svarer til cirka 4700 kr., på det amerikanske marked.

Apple oplyser i en pressemeddelelse, at den danske mindstepris bliver 6299 kr. for standardmodellen.

Ud over opdateringen af telefonen lancerede Apple en streamingtjeneste den 1. november.

Den skal tage kampen op med etablerede tjenester som Netflix og Disney og får navnet Apple TV+.

Det kom allerede frem i marts, men tidspunktet for lanceringen og prisen kom frem tirsdag. For at benytte tjenesten skal man i USA betale fem dollar om måneden svarende til knap 34 kr., hvilket også bliver det, der skal betales per måned i Danmark.

Redaktør: Nye Iphones i gamle klæder er klar opgradering

Apple afslører nye iPhones med flere kameraer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også