Tysk chipproducent overtager amerikansk kollega i milliardhandel

Infinieon kaster et større milliardbeløb efter sin amerikanske konkurrent Cypress Semiconductor, skriver Bloomberg News.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af Ritzau/finans

Den tyske chipproducent Infineon har indgået aftale om køb af sin amerikanske branchefælle Cypress Semiconductor, i en handel der værdisætter Cypress til omkring 10 mia. dollar. Det skriver Bloomberg News.

Infineon tilbyder 23,85 dollar per aktie i Cypress svarende til en præmie på 46 pct. sammenlignet med den gennemsnitlige aktiekurs de seneste 30 dage. I forhold til slutkursen på Cypress på 17,82 dollar fredag er der tale om en præmie på knap 34 pct.

Opkøbet forhindrer ikke Infineon i at falde med 4,9 pct. mandag i et i øvrigt negativt marked.

/ritzau/FINANS

Chipproducent dykker - men regnskabstal landede som ventet

Intel lukker sin afdeling i Aalborg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også