12 medarbejdere suspenderet efter køb af it-udstyr

Otte ansatte er suspenderet i Bygningsstyrelsen efter køb af it-udstyr fra privat leverandør for sammenlagt 175.000 kr. Andre fire er sendt hjem fra it-leverandøren.
Foto: PR
Foto: PR

Bygningsstyrelsen har suspenderet otte ansatte for køb af it-udstyr.

Det oplyser Ritzau.

På styrelsens hjemmeside står der videre:

"Bygningsstyrelsen er af Kemp & Lauritzen blevet gjort opmærksom på, hvad der forekommer at være uregelmæssigt indkøb af it-udstyr i forbindelse med en serviceaftale mellem Bygningsstyrelsen og Kemp & Lauritzen."

Man har derfor, efter råd fra Kammeradvokaten, suspenderet otte medarbejdere. Bygningsstyrelsen er fortsat bistået af Kammeradvokaten i sagen og i de videre undersøgelser.

"Bygningsstyrelsen har aftalt med Deloitte, at de nu vurderer styrelsens godkendelsesproces for fakturaer. Bygningsstyrelsen er i tæt dialog med Kemp & Lauritzens øverste ledelse om håndteringen af sagen, som også omfatter medarbejdere hos Kemp & Lauritzen."

Ifølge Ritzau har installationsvirksomheden Kemp & Lauritzen suspenderet fire ansatte, efter at der er blevet fundet uregelmæssigheder med køb af it-udstyr for 175.000 kr.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

"Vi har via vores interne kontrolsystemer konstateret uregelmæssigheder, der vedrører indkøb af IT-udstyr, som er blevet viderefaktureret under en anden betegnelse. I forlængelse af vores egen undersøgelse, har vi desuden iværksat en advokat- og revisionsundersøgelse, så vi sikrer, at vi får eksterne øjne på sagen, først og fremmest af hensyn til de suspenderede medarbejdere," siger Peter Kaas Hammer, der er adm. direktør hos Kemp & Lauritzen.

Ingen af de fire suspenderede hos Kemp & Lauritzen er politianmeldt. 

Virksomheden oplyser, at den har startet en ekstern undersøgelse af sagen, hvor man nu venter på resultatet, skriver Ritzau. 

 

Styrelse om Digital Post-udbud: "Det er stærkt beklageligt"

IT-branchen buldrer frem - runder 90.000 ansatte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også