Chipproducent løftet i eftermarkedet af regnskab

Salget lå til den svagere side, men alligevel fastholder Broadcom sin årsprognose.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Broadcom
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Broadcom

Den amerikanske chipproducent Broadcom steg med 4,8 pct. i eftermarkedet torsdag, da selskabet med sit regnskab for første kvartal overgik forventningerne på bunden.

Trods et salg i perioden lidt til den svage side, så fastholder chipproducenten sin årsprognose om en toplinje på 24,5 mia. dollar, hvilket skaber glæde hos halvlederinvestorerne, efter faldet i efterspørgslen i sektoren i sidste halvdel af 2018.

Broadcom fik i første kvartal en omsætning på 5,79 mia. dollar mod ventede 5,82 mia. dollar, mens det justerede overskud landede på 5,55 dollar per aktie mod konsensus på 5,23 dollar, ifølge Bloomberg News.

Trods den lidt svage omsætning var bundlinjen altså bedre på baggrund af en bruttomargin på 71,4 pct. mod ventede 69,4 pct.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 2,45 mia. dollar mod ventede 2,28 mia. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 3,24 mia. dollar. Her havde Wall Street ventet 3,06 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Kun teknologi klarer sig pænt på Wall Street

Chipproducent skuffer på salget - aktien dykkede kraftigt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også