Computerspil skal højere op på dagsordenen

Digitale spil er blevet allemandseje, viser ny opgørelse. Derfor bør industrien blive prioriteret højere af politikerne, mener Producentforeningen.
Vicedirektør i Producentforeningen Charlotte Enevoldsen peger på, at man eksempelvis på filmområdet laver politiske rammeaftaler for at sikre, at der bliver produceret film i Danmark. | Foto: Pr/dansk Erhverv
Vicedirektør i Producentforeningen Charlotte Enevoldsen peger på, at man eksempelvis på filmområdet laver politiske rammeaftaler for at sikre, at der bliver produceret film i Danmark. | Foto: Pr/dansk Erhverv

Produktion af computerspil bør blive anerkendt som kulturform på linje med film, litteratur og musik, mener Producentforeningen, der er brancheorganisationen for producenter af bl.a. film, tv og spil. 

Det skriver Politiken, efter en ny undersøgelse fra foreningen om danskernes spilvaner har vist, at fire ud af fem danskere ugentligt spiller digitale spil, heriblandt computerspil.

”Når danskerne bruger så meget tid på spil, er det vigtigt, at vi selv er med til at udvikle dem,” siger vicedirektør i Producentforeningen Charlotte Enevoldsen til avisen, ligesom hun peger på, at man eksempelvis på filmområdet laver politiske rammeaftaler for at sikre, at der bliver produceret film i Danmark.

Det er Det Danske Filminstitut, DFI, der uddeler støtte til spilproduktion under den såkaldte Spilordningen. Der fordeles årligt mellem 10 og 12 mio. kr. 

Står det til regeringen, skal der over de næste fire år afsættes 34 mio. kr. til at etablere et institut for dansk spiludvikling. Det kom frem i forbindelse med regeringens udspil til en ny finanslov.

Den danske branche omsætter ifølge Producentforeningen for godt tre mia. kr. om året, hvor bl.a. også danske mediekoncerner som Egmont er rykket ind på området med selskabet Nordisk Film Games. 

Ifølge den seneste opgørelse, der udkom tidligere i år, udgjorde omsætningen fra spilproducenter 36 pct. af den samlede danske indholdsproduktion i 2021, og det er blandt områderne med størst vækst inden for dansk indholdsproduktion.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også