Myndigheder baner vejen for Microsofts milliardkøb af spilvirksomhed

Microsoft vil købe Activision Blizzard, der står bag spil som Call of Duty, for knap 500 milliarder kroner.
Foto: Dado Ruvic
Foto: Dado Ruvic
Af Ritzau

Efter en 21 måneder lang juridisk strid begynder Microsoft så småt at nærme sig et endeligt opkøb af spilvirksomheden Activision Blizzard.

Britiske konkurrencemyndigheder, der ellers har været en kritisk part i sagen, gav fredag grønt lys til aftalen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Aftalen, der har en værdi af knap 500 milliarder kroner, gav panderynker hos konkurrencemyndighederne, der mente, at opkøbet kunne skade konkurrencen på spilmarkedet.

Men nu har Microsoft tilsyneladende justeret i aftalens indhold, så den stemmer bedre overens med reglerne på området.

Activision Blizzard står bag spil som Call of Duty, World of Warcraft og Candy Crush.

Striden har bundet i, at opkøbet særligt kunne skade konkurrencen mellem Microsofts Xbox-konsol og konkurrenten Sonys PlayStation.

Man frygtede, at Microsoft ville begrænse visse spiltitler til udelukkende at være tilgængelige på Xbox-konsollen, som Microsoft selv står bag.

Men det forhindrer den nye aftale, skriver Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også