Aftale mellem Microsoft og Sony kan sikre opkøb af Activision

Aftalen omhandler en licens til spilserien Call of Duty, som betyder, at der foreligger en bindende aftale om at holde spilserien tilgængelig på Playstation-konsoller, når opkøbet er afsluttet. 
Foto: Dado Ruvic
Foto: Dado Ruvic
af NIKOLAJ HARDING

Microsoft rykker et skridt tættere på det omstridte 75 mia. dollar store køb af spiludvikleren Activision Blizzard, efter at rivalen Sony har underskrevet en licens til spilserien Call of Duty, der træder i kraft, når opkøbet er afsluttet.

Det skriver Financial Times.

Aftalen mellem de to parter synes at have løst Sonys største anke ved Microsofts opkøb af Activision Blizzard - et køb, som den japanske gigantkoncern tidligere har peget på ville kunne skade konkurrencen ved blandt andet at begrænse Call of Duty til kun Xbox.

Ifølge Financial Times skrev Phil Spencer, der er Microsofts chef for Gaming-divisionen, på Twitter, at Sony og Microsoft har indgået en bindende aftale om at holde Call of Duty tilgængelig til Playstation i fremtiden. Sony har bekræftet aftalen, men ingen af parterne har ønsket at give yderligere detaljer.

Konkurrencemyndighederne i både USA og Storbritannien har arbejdet mod at stoppe Microsofts opkøb af Activision Blizzard, der menes at kunne underminere konkurrencen. Weekendens aftale med Sony kan dog føre til muligt gennembrud for Microsoft hos konkurrencemyndighederne på begge sider af Atlanterhavet.

Det har ført Microsoft endnu tættere på en aftale, der forventes at kunne ændre spilindustrien, skriver Financial Times.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også