Microsofts opkøb af Activision blokeres af britiske myndigheder

Amerikanske myndigheder har også tidligere meldt sig parate til at blokere for Microsofts køb af Activision.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Microsofts planlagte køb af spiludvikleren Activision Blizzard møder modstand hos de britiske konkurrencemyndigheder, der onsdag har nedlagt veto mod den planlagte handel til 69 mia dollar.

Børsmarkedet reagerer ved at sende Activision Blizzard markant ned.

Ifølge myndighederne vil handelen skade konkurrencen på markedet for computerspil, der hentes ned fra skyen, skriver Bloomberg News. Og bekymringerne kan ikke dæmpes ved, at supersællerten Call of Duty sælges fra, eller af løfter om at udbyde spil via konkurrenternes løsninger i skyen.

Tidligere har også de amerikanske myndigheder erklæret sig parat til at blokere købet.

Activision, der står bag World of Warcraft og ejer af Call of Duty-serien, falder 12 pct. i det amerikanske formarked.

Microsoft stiger derimod over 7 pct. - en fremgang, der dog satte ind i forbindelse med offentliggørelsen af et stærkt regnskab tirsdag aften.

.\\˙ MarketWire

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også