Activision slog estimater men skuffede på forventninger

Activision Blizzard rammer ikke helt plet på de opjusterede forventninger, men kommer alligevel godt i mål i andet kvartal.
Foto: Jae C. Hong/AP/Ritzau Scanpix/AP
Foto: Jae C. Hong/AP/Ritzau Scanpix/AP
/ritzau/FINANS

Den amerikanske spiludvikler Activision Blizzard slog analytikernes forventninger i andet kvartal, men skuffer på opjusterede forventningerne til året, skriver Bloomberg News.

Spiludvikleren omsatte i andet kvartal for 1,92 mia. dollar - svarende til 12,0 mia. kr. Der var ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg News ventet en omsætning på 1,89 mia. dollars.

Den justerede indtjening per aktie landede på 0,91 dollar mod ventet 0,75 dollar.

Antallet af aktive brugere faldt i perioden, hvor der var 127 mio. månedlige brugere hos Activision og 255 mio. brugere hos King. Begge var under analytikernes forventninger på henholdsvis 129,6 mio. og 260,7 mio. brugere.

Activision Blizzard har opjusteret sine forventninger til regnskabsåret og ser nu en omsætning på 8,65 mia. dollar mod tidligere 8,6 mia. dollar. Det er dog lavere end analytikernes forventninger på 8,79 mia. dollar.

Også forventningerne til den justerede indtjening per aktie endte under analytikernes forventninger. Indtjeningen per aktie ses nu på 3,76 dollar mod ventet 3,78 dollar.

Tidligere var der ventet et resultat per aktie på 3,70 dollar.

Aktien lukkede med et fald på 3,5 pct., men steg 6,1 pct. i eftermarkedet.

Spiludvikler løftet af solid prognose og løftede kursmål

Amerikanske spilkonkurrenter ryger hver deres vej efter regnskaber 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også