Spilproducent steg i eftermarkedet trods skuffende prognose

Amerikanske Take-Two Interactive skuffer med prognose for omsætningen i første kvartal.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske spilproducent Take-Two Interactive, der blandt andet står bag serien Grand Theft Auto, steg 4,0 pct. i eftermarkedet efter bedre end ventede kvartalstal.

Dog skuffede selskabet analytikerne med forventningerne til indeværende kvartal.

Take-Two Interactive venter en justeret omsætning på 625-675 mio. dollar i første kvartal. Her havde analytikerne dog ifølge Bloomberg i gennemsnit ventet en omsætning på 720,1 mio. dollar.

Samtidig skuffede forventningerne til indtjeningen per aktie, der ifølge selskabet ventes at lande på 0,75-0,85 dollar mod ventet 0,94 dollar per aktie blandt analytikerne.

Tallene for fjerde kvartal viste sig bedre end ventet. Her endte omsætningen på 784,5 mio. dollar mod ventet 664 mio. dollar, mens indtjeningen per aktie endte på 0,94 dollar. Har var på forhånd ventet 0,67 dollar per aktie.

Spiludvikler stiger trods Trumps angreb på voldelige videospil

Spiludvikler stiger på opkøbsrygter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også