E-sportsholdet Astralis bliver sat til salg

RFRSH, firmaet bag det danske e-sportshold Astralis, vil sætte holdet til salg, oplyser bestyrelsesformanden.
Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken
Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken
AF RITZAU

Counter Strike-holdet Astralis skal finde ny ejer.

Det siger bestyrelsesformand i RFRSH Nikolaj Nyholm i et interview med CS:GO-hjemmesiden HLTV.

RFRSH er firmaet bag Astralis.

Kommunikationsdirektør i RFRSH Steen L. Laursen bekræfter over for TV2 Sport, at Astralis skal adskilles fra moderselskabet.

"Det har altid været vores forretningsplan at udvikle hold og opbygge brands, forretning og performancekultur samt tiltrække investorer, sådan som vi har gjort med en række CS:GO-brands allerede," siger Steen L. Laursen til TV2 SPORT.

RFRSH er i gang med at skabe en verdensomspændende Counter Strike-turnering, som underholdningsvirksomheden vil bruge alt sin energi på, og derfor er det helt naturligt, at den nu vil skille sig af med Astralis, forklarer Steen L. Laursen.

Ifølge TV2 Sports oplysninger vil Astralis med sine fem danske spillere på holdet forblive dansk, men ejerskabet kan blive udenlandsk.

Kilder med kendskab til prissætning af e-sportshold oplyser til TV2 Sport, at prisen for holdet kan være op mod 15 millioner euro svarende til 112 millioner danske kroner.

Astralis har tidligere ligget nummer et på verdensranglisten, men ligger nu på tredjepladsen.

Organisation for spilproducenter sikrer finansieringen frem til 2020

Astralis skyder igen flere millioner for lavt i regnskab

Astralis mister førsteplads på verdensrangliste 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også