Styrket Astralis jagter revanche for sidste års bet

Nicolai "dev1ce" Reedtz missede sidste års Blast Pro Series i København, men i år er han klar og i storform.
Af Ritzau

Sidste års stort anlagte Blast Pro Series for seks af verdens bedste Counter-Strike-hold trak fulde huse i Royal Arena, men endte også med et resultatmæssigt antiklimaks for det danske publikum.

I en dramatisk finale måtte danske Astralis se sig slået i overtid af SK Gaming til stor skuffelse for størsteparten af de omkring 10.000 mennesker i Royal Arena.

Men Astralis er klar til revanche, og det er i en styrket udgave foran en udsolgt Royal Arena.

I sidste års turnering måtte holdet undvære stjernespilleren Nicolai "dev1ce" Reedtz, som måtte trække sig på grund af sygdom. Men allerede dengang følte han sig sikker på at kunne tage revanche.

"Timingen er selvfølgelig dårlig, og jeg så meget frem til at spille foran publikum i Danmark. Men helbredet kommer først, og jeg får muligheden igen," sagde han til holdets Facebook-side.

Storspillede i Istanbul

Den 23-årige vejlenser bliver af mange betegnet som verdens bedste, og derfor var det utvivlsomt en svækkelse af det danske hold, der lånte svenskeren Dennis Edman som afløser.

Alligevel var Astralis uhyre tæt på at snuppe titlen, og med Nicolai Reedtz tilbage på holdet er sejrschancerne øget.

Holdet ankommer også til Royal Arena med selvtilliden i orden efter at have triumferet ved den seneste Blast Pro Series for godt en måned siden i Istanbul.

Her storspillede Nicolai Reedtz også, og han var en afgørende faktor, da brasilianske MIBR blev slået i finalen. Netop MIBR er Astralis' første modstander i Royal Arena.

Blast Pro Series er en række af turneringer, som har deltagelse af seks af verdens bedste hold, som hver gang kæmper om en præmiepulje på cirka 1,65 millioner kroner. Halvdelen af dem går til vinderholdet.

Alle hold når at møde alle gennem seks indledende runder, og de to bedst placerede hold efter de seks runder mødes i finalen.

De to første runder afvikles fredag, mens de fire sidste runder samt finale finder sted lørdag til hovedbegivenheden.

I Royal Arena kan publikum se frem til at følge Astralis, MIBR, Faze Clan, Nip, Navi og Cloud9.

/ritzau/

Parkens e-sportshold henter dansk Fifa-mester hjem

Sportsdirektør: Astralis-sejr er kulmination på benhårdt arbejde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også