Dansk computerspil bliver til amerikansk tv-serie
Agent 47 har tidligere spillet hovedrollen i flere film. Nu bliver figuren fra Io-Interactives succesfulde spilserie Hitman omdrejningspunktet i en amerikansk tv-serie. Det skriver onlinemediet Deadline.com.
Det er Fox 21 og Hulu, som står bag planerne. Manden, som skal overføre historien om Agent 47 til tv-skærmen, bliver Derek Kolstad, der har skabt og skrevet John Wick-filmene med Keanu Reeves i hovedrollen.
Io-Interactives Hitman-figur har indtil videre været hovedrolleindehaver i to film. I 2007 var der premiere på den første film med titlen "Hitman", mens efterfølgeren "Hitman: Agent 47" udkom i 2015.
Det danske spilstudio fastslog i sit seneste regnskab, at den populære spilserie også fremadrettet vil være omdrejningspunktet for Io-Interactive.
Spiludvikleren forventer, at næste sæson i Hitman-spillets nye episodiske format bliver udgivet inden udgangen af regnskabsåret 2018/2019.
Spildirektøren blev bidt af computere som barn
Io Interactive jagter investorer efter afsked med tidligere ejer
Relaterede artikler:
Spildirektøren blev bidt af computere som barn
For abonnenter