Nordea om Nets: Aktien handles lavt i forhold til branche og konkurrent
Det kan tegne til en god handel, hvis et køb af Nets bliver til noget. Ifølge Bloomberg News er det kapitalfonden Hellman & Friedman, der står på lur til et køb af betalingsserviceselskabet - og Nets selv er rykket ud med en fondsbørsmeddelelse om, at der har været interesse om selskabet.
"Vi noterer os, at Nets handles med discount både i forhold til sektoren og til dets nærmeste peer, Worldpay, hvilket efterlader plads til en god præmie i forbindelse med en overtagelse," skriver Nordea i en kommentar.
I meddelelsen til fondsbørsen skrev Nets, at man kunne "bekræfte, at selskabet er blevet kontaktet og overvejer sine muligheder. Det er dog på et meget tidligt stadie, og der kan ikke siges noget med sikkerhed om udfaldet".
Nordea påpeger, at Nets er ikke bare attraktiv for kapitalfonde men også for en række konkurrenter som Worldline, Mastercard, Visa og Klarma.
"Vi noterer os, at Nets handles med en rabat på 11 pct. i forhold til sektoren og 18 pct. under sin nærmeste peer, Worldpay," skriver Nordea.
Nets lukkede fredag i 129,50 kr., men stiger her til morgen til kurs 145, en stigning på 12,5 pct. fra åbningen.
/ritzau/FINANS
Købsinteresse for Nets ligner TDC-sagen
Analytiker: Danskernes mod på nyskabelser gør Nets attraktiv
Relaterede artikler:
Købsinteresse for Nets ligner TDC-sagen
For abonnenter