Datacentral efter første annoncerede kunde i flere år: "Vi skal fortsætte med at vokse"

SDC annoncerede mandag sin første nye kunde i Norge i flere år. Datacentralen ser det som springbræt til yderligere vækst. 
Vi skal fortsætte med at vokse i Norge, og vi har nu interessante samtaler med flere andre kunder, siger Stig Valderhaug, der er salgsdirektør for SDC.
Vi skal fortsætte med at vokse i Norge, og vi har nu interessante samtaler med flere andre kunder, siger Stig Valderhaug, der er salgsdirektør for SDC.
AF VICTORIA WANG, FINANSWATCH.NO

Datacentralen SDC annoncerede mandag den første kundetilgang i Norge i 2,5 år, men står det til salgsdirektør Stig Valderhaug kommer man til at fortsætte i det spor på det norske marked, hvor han tabt størstedelen af sine kunder de seneste år.

”Sidste år fik vi ny administrerende direktør og en ny strategi. Vi skulle vokse og kommunikerede dette højt og tydeligt både internt og eksternt, dette skal vi lykkes med. At vi står her så få måneder efter og har fået den første aftale, er stort for os,” siger Valderhaug til FinansWatch. 

Han fortæller, at den nyligt indgåede aftale med Fana Sparebank bringer en masse positivitet og selvtillid ind i datacentralen: 

”Vi skal fortsætte med at vokse i Norge, og vi har nu interessante samtaler med flere andre kunder. Vi har været i Norge siden 2005 og er kommet for at blive.”

Skridt i den rigtige retning

De seneste år har bankalliancen Eika forladt SDC til fordel for konkurrenten Tietoevry, hvilket har betydet, at SDC har mistet over 50 banker til rivalen. SDC har nu et samarbejde med 21 norske banker.

Stig Valderhaug siger, at aftalen med Fana Sparebank er et skridt i den rigtige retning, og at det tyder på, at trenden er ved at vende. 

Udover at samarbejdet er en bekræftelse på, at SDC lykkes med sin vækststrategi, sender det også et vigtigt signal til det norske bankmarked.

”Dette tyder på, at konkurrencen er der, og den er reel. Der er to gode alternativer i Norge, hvilket er godt for os, godt for Tietoevry og godt for det norske bankmarked,” siger Stig Valderhaug.

”Der er ingen tvivl om, at i vores branche er skala og konkurrence vigtig. I dette marked handler det meget om omkostningsdeling, og en af grundpillerne hos os er, at de fleste kunder også er ejere,” siger han.

Det indebærer, at Fana Sparebank også vil gå ind som ejere i SDC. Adm. direktør i Fana Sparebank Lisbet K. Nærø fortalte mandag til FinansWatch, at ejerandelen bliver påvirket af flere faktorer.

”Ejerskabsmodellen til SDC er sådan, at ejersatsen afhænger af størrelsen på aktiviteten, antallet af kunder og antallet af konti. Det giver en meget overskuelig og forudsigelig omkostningsudvikling,” siger Lisbet K. Nærø.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.no)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også