Alphabet sælger ud af aktier i plaget handelsplatform

Robinhood blev kendt under coronakrisen som en yndet platform for handel med de såkaldte meme-aktier.
Robinhood-aktien er faldet drastisk over de seneste to år. | Foto: Andrew Kelly
Robinhood-aktien er faldet drastisk over de seneste to år. | Foto: Andrew Kelly

Handelsplatformen Robinhood, der i den seneste periode har været tynget af lavere aktivitet på sin platform, får nu yderligere modvind. 

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har en af selskabernes mest loyale investorer, nemlig Googles ejer Alphabet, markant nedbragt ar sin position af aktier i selskabet. Alphabet investerede i platformen, før den blev børsnoteret.

Alphabet har nærmere bestemt solgt 90 pct. af sine aktier i selskabet, så techgiganten nu har 612,214 aktier i Robinhood tilbage. Aktien bliver pt. solgt for 8,30 dollar stykket. På sit højdepunkt, i august 2021, blev Robinhood-aktien handlet for 55 dollar. 

Robinhood annoncerede tidligere på året en fyringsrunde, der skærer staben med 150 medarbejdere. 

Samtidig bliver platformen undersøgt af statsanklageren i New York, der har sat lup på platformens kvalitet. I samme ombæring har Robinhood oplyst, at virksomheden allerede har betalt op imod 175 mio. dollar for at løse problemer, som de amerikanske myndigheder har identificeret. 

Robinhood blev kendt under coronakrisen som et tilhørssted for de såkaldte meme-investorer, der f.eks. kastede penge efter Gamestop-aktien. Men platformen blev også udsat for stor kritik, da den valgte at indstille handlen med Gamestop, da interessen var på sit højeste.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også