Amerikansk fintech-kæmpe forventer større overskud

Paypal opjusterer efter første kvartral, hvor omsætningen vokser med knap 9 pct. 
Foto: Fabrizio Bensch
Foto: Fabrizio Bensch
Af Marketwire

Aktien i Paypal faldt i mandagens amerikanske eftermarked med 3,8 pct., selv om betalingskoncernen opjusterede sine forventninger, men det trak lidt ned, at prognosen for andet kvartal lå lige i underkanten af markedets bud, og at antallet af aktive kunder ikke steg alverden.

Paypal venter nu et justeret overskud på 4,95 dollar per aktie mod tidligere et plus på 4,87 dollar. På forhånd var der blandt analytikerne ventet en overskud på 4,88 dollar per aktie ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Betalingskæmpen oplevede desuden i sit første kvartal en fremgang i omsætningen på knap 9 pct. til 7,04 mia. dollar mod ventede 6,98 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 1,17 dollar, sammenlignet med 0,88 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 1,10 dollar, ifølge Bloomberg News.

Væksten i indtægterne, som i faste valutaer var på 10 pct., kom på baggrund af en stigning i den samlede betalingsvolumen hos Paypal på næsten 10 pct. til 354,51 mia. dollar mod spåede 349,54 mia.dollar.

Transaktionsindtægterne steg på den baggrund med 6 pct. til 6,36 mia. dollar mod et bud på Wall Street om 6,38 mia. dollar, mens de øvrige indtægter voksede 39 pct. til 676 mio. dollar.

Det var især på hjemmemarkedet i USA, at der var vækst med en omsætningsfremgang på 13 pct., mens der internationalt var et plus på knap 3 pct.

En ridse i lakken i regnskabet for årets første tre måneder var en begrænset fremgang i antallet af aktive kunder på under 1 pct. til 433 mio. kunder mod ventede 438 mio. kunder.

Buddet for væksten i andet kvartal på 6,5-7,0 pct. samt forventningen om en indtjening per aktie på 1,15-1,17 dollar ligger desuden lidt under konsensus på henholdsvis 7,0 pct. og 1,147 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også