ITWatch

Ansatte i britisk centralbank advarer: Kryptovaluta i metaverset kan få den finansielle stabilitet til at skælve

Kryptovaluta vil vinde udbredelse som betalingsmiddel i det såkaldte metavers, og det kan skabe udfordringer for den finansielle stabilitet, lyder det fra to medarbejdere i Bank of England.

Udbredelsen af et decentral metavers kan udfordre den finansielle stabilitet, advarer ansatte i Bank of England. | Foto: Laurent Gillieron/AP/Ritzau Scanpix

Den finansielle stabilitet står potentielt foran en hidtil uset systemisk risiko.

Sådan lyder advarslen fra to ansatte i din britiske centralbank, Bank of England, skriver mediet Finextra.

Risikoen findes i det såkaldte metavers, som fortsat er i sin spæde udvikling, men som store techgiganter - med Meta, tidligere Facebook, som bannerfører - ser enormt potentiale i, og som ifølge storbanken Citis analytikerkorps vil repræsentere et marked på op til 90 billioner danske kr. allerede i 2030.

I et blogindlæg hejser de to Bank of England-ansatte Owen Lock, der arbejder med risiko i centralbanken, og Teresa Cascino fra centralbankens fintech hub et advarselsflag i forhold til udbredelsen af et decentralt metavers.

I et decentralt metavers, som ikke er styret af techgiganter eller andre store virksomheder, vil kryptoaktiver som kryptovaluta ifølge blogforfatterne være det oplagte middel til at overføre værdier, lyder det.

Og hvis et sådant vinder stor udbredelse, vil det udfordre den finansielle stabilitet.

”Det gør sig gældende, at jo større størrelsen af kryptoaktivmarkedet er, jo større er risiciene, og jo mere systemiske kan disse risici blive,” skriver de to centralbankansatte i blogindlægget ifølge Finextra.

”Et vigtigt skridt er derfor, at lovgivere og tilsynsmyndigheder adresserer de risici, som brugen af kryptoaktiver i metaverset skaber, før disse når et niveau af systemisk risiko,” lyder det videre.

Nye muligheder, nye risici

I sidste uge bragte FinansWatch en artikel, hvori Ronit Ghose, global chef for bankanalyse i Citi, udpensler potentialet i metaverset, som han og resten af analytikerkorpset i Citi anser det.

Her pegede analytikeren blandt andet på, at bankerne på flere niveauer bliver nødt til at forholde sig til metaverset. Nok er det fortsat i sin spæde start, men udviklingen tager fart, og virksomheder vil få brug for finansiering til at bygge løsninger i det nye univers.

Derudover er der fortsat mange uafklarede forhold, når det kommer til reguleringen af metaverset. Derfor vil udbredelsen også stille stadigt større krav til lovgivere verden over.

Ifølge de to Bank of England-ansatte vil udbredelsen af metaverset skabe nye jobmuligheder, og hvis disse job opstår i et decentralt metavers, hvor kryptoaktiver er det anvendte betalingsmiddel, vil personer med disse stillinger være eksponeret over for risici i kryptomarkedet.

Samtidig vil flere og flere investere i digitale aktiver.

”Husholdninger vil have placeret en større del af deres værdier i kryptoaktiver for at kunne foretage betalinger i metaverset,” lyder det ifølge Fintextra i blogindlægget.

”Store virksomheder vil potentielt modtage en større andel af betalinger for vare og services i kryptovaluta, samt sælge digitale aktiver i metaverset,” lyder det videre.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch)

Metaverset banker på - og det kan ændre den finansielle sektor

Danskstiftet investeringsplatform vil bringe virksomheder tættere på investorer med nyt produkt

Mere fra ITWatch

Organisation øger presset på tidligere KMD-chef i propaganda-sag

Journalistorganisationen Reportere Uden Grænser (RSF) kalder nu på de franske myndigheder for at beordre, at Eutelsat, der har den tidligere KMD-boss Eva Berneke som topchef, skal stoppe med at videresende tre russiske propagandakanaler, som virksomheden har modtaget kritik for i den seneste tid.

Milliarddistributør henter bedste resultat i 30 år

En vellykket ekspansion i Norden betyder, at en af landets største distributører henter sit bedste afkast nogensinde. Særligt det svenske marked trækker en betydelig bedre indtjening hjem til selskabet sammenlignet med den danske indtjening. ”Der er altid en krig på priserne her i landet, sådan er det,” siger direktøren.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs