Fintech-løsning går sammen med Eurocard om transaktioner i realtid

Fintech-løsningen zExpense vil i samarbejde med Eurocard muliggøre, at virksomheder kan sende udlæg til bogføring såsnart et køb er foretaget.
Foto: Zebon / PR
Foto: Zebon / PR

Virksomheden ZeBon udvider nu udgiftsløsningen zExpense. Den vil i samarbejde med Eurocard gøre transaktioner i realtid muligt.

Det betyder, at virksomheder kan sende udlæg til bogføring i samme sekund, som købet er foretaget, frem for at transaktionerne først går igennem på et senere tidspunkt, fremgår det af en pressemeddelelse.

Dels kan digitale kvitteringer sendes direkte til appen, dels er det muligt at få kvitteringen sendt fra butikken direkte til zExpense appen, hvor tjenesten Smarte kvitteringer fra Eurocard er integreret.

Digitale kvitteringer er muligt fra mere end 10.000 butikker i Norden, herunder for eksempel Starbucks, Lagkagehuset, Føtex og Dantaxi.

Det betyder, at medarbejderne ikke behøver at tage et billede af kvitteringen, men kan håndtere udlæg med et enkelt klik, skriver ZeBon i meddelelsen.

Mastercard-kunder skal kunne betale med ansigt og fingeraftryk

Viabill satser stærkt på udenlandsk vækst i kommende år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også