En dansk rigmand melder sig nu ind i kampen mod planerne om at smide tonsvis af slam og mudder i vandet ud for Djurslands kyst.

Aarhus Kommune har planer om at udvide et rensningsanlæg på byens havn. Sker det, vil det betyde, at omkring 930.000 kubikmeter bundfald skal køres væk.

Lige nu lyder planen, at det skal smides på havbunden nogle kilometer ud for Djurslands østlige kyst, nærmere bestemt i Hjelm Dyb.

”Det skræmmer mig virkelig meget, at vi dumper beskidt slam i havet. Vi har et ansvar for at samle vores affald op, inden vi fører det tilbage til naturen,” siger Niklas Nikolajsen til TV2 Østjylland.

Niklas Nikolajsen er blevet styrtende rig på at investere i bitcoins. Han bor i dag i Schweiz, men købte sidste år fyrtårnet på den lille kattegatø Hjelm. Øen ligger midt i det område, hvor Aarhus Kommune har planer om at dumpe bundfaldet fra rensningsanlægget.

”Hjelm Dyb er et af vores eneste uberørte farvande i Danmark. Det kan tage naturen årtier at genopbygge havbunden. Det er både et fantastisk område for lystfiskere og for os, der bor der.”

Vil have flere eksperter på banen

Det er Aarhus Vand, der står bag det nye rensningsanlæg. Selskabet mener ikke, at der er grund til bekymring. Projektet bygger på grundige undersøgelser af konsekvenserne, lyder det.

”Ud fra den professionelle, faglige viden, man har i dag, er det den bedste måde at gøre det på, har projektchef ved Aarhus Vand Inge Halkjær Jensen tidligere fortalt til TV2 Østjylland.

Aarhus Vand har fået konsulentfirmaet Cowi til at lave en undersøgelse af, hvordan det vil påvirke miljøet, hvis bundfaldet fra det kommende rensningsanlæg dumpes i vandet i Hjelm Dyb. Ansøgningen er nu sendt til Miljøstyrelsen.

Niklas Nikolajsen vil dog sikre sig, at Miljøstyrelsen også har andre undersøgelser og ekspertvurderinger at støtte sig til, når de tager stilling til sagen.

”Jo flere øjne, der er på det, jo bedre. Miljøstyrelsen har indtil videre kun en enkelt rapport, som Aarhus Vand har fået lavet. Den billigste måde at komme frem til en konklusion er at støtte sig til den. Men hvem siger, at rapporten er uvildig? Jeg vil have flere eksperter frem,” siger han.

Foruden Niklas Nikolajsen er der også andre modstandere af planerne om at smide bundfald i Hjelm Dyb. Blandt andet er foreningen Bæredygtig Kystkultur gået ind i kampen.

Ifølge denne forening svarer de 930.000 kubikmeter bundfald omtrent til, at 28.000 containere fyldt til randen tømmes i Kattegat.

Den danske mangemillionær håber nu, at de forskellige modstandere ved fælles hjælp kan forhindre planerne i at blive ført ud i livet. Han vil i første omgang få flere uvildige natur- og miljøeksperter til at vurdere, hvordan slammet vil påvirke miljøet. Om nødvendigt vil han gå rettens vej.

”Jeg har taget rustningen på og samlet sværdet op,” fastslår han.

Men du ved jo ikke med sikkerhed, at bundfaldet rent faktisk er skadeligt for miljøet i Hjelm Dyb. Vil du også gå videre til Miljøstyrelsen med dine informationer, hvis de viser noget andet end det, du tror?

”Ja. I så fald vil jeg ikke stå i vejen for planerne. Men jeg tror ikke på det. Rent intuitivt kan jeg slet ikke forestille mig, at man kan smide så meget beskidt slam samme sted, uden at det har en påvirkning af miljøet. Når man graver den slags affald op, skal det rengøres og føres tilbage på land, hvor det kommer fra,” siger Niklas Nikolajsen.

Ikke den eneste

Niklas Nikolajsen er ikke den eneste, der mener, at bundfaldet fra det kommende aarhusianske rensningsanlæg bør placeres på land.

Ejeren af en grusgrav i Randers-området, Hans Martin Risgaard Højmark, har tidligere fortalt, at han gerne modtager slammet, så grusgraven kan fyldes op og omdannes til landbrug.

Ifølge Niklas Nikolajsen bør de danske myndigheder bredt set overveje en ekstra gang, hvad der bliver hældt i vandet.

”Også i forbindelse med Lynetteholmen i København er det et problem. Slammet derfra vil de smide i Køge Bugt, og det er folk selvfølgelig sure over. Vi har ikke ret meget uberørt natur i Danmark, at vi skal derfor ikke bare fylde det med affald. Det tager lang tid for havbunden at komme sig, når vi fylder det med mudder. At anvende det i en af vores mange tomme grusgrave er en god idé.”

Nationalbanken åbner op for brug af digitale valutaer

Bitcoin under 35.000 dollar for første gang siden juli