Skattestyrelsen får lov at kontrollere visse MobilePay-overførsler

For anden gang har Skattestyrelsen fået tilladelse til at granske visse digitale overførsler fra Mobilepay. Det er afgørende, at myndighederne kan følge med, når betalinger flytter til digitale tjenester, lyder det fra styrelsen. 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Ritzau Finans

Skattestyrelsen har for anden gang fået tilladelse af Skatterådet til at kræve oplysninger om visse større digitale overførsler fra den digitale betalingstjeneste MobilePay.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse. På grund af anonymisering af tilladelsen, skriver styrelsen ikke, hvilken virksomhed der er tale om.

Men betalingstjenesten MobilePay bekræfter overfor Ritzau, at det er den, som Skattestyrelsen igen kan kræve visse oplysninger fra.

Ifølge Thomas Hjortenberg, der er fagdirektør for Erhverv i Skattestyrelsen, er det vigtigt, at myndighederne også kan føre kontrol med betalinger på digitale tjenester.

"Når økonomien og betalingerne flytter over på digitale tjenester, så er det vigtigt, at vi som skattemyndigheder kan følge med og sikre en passende kontrol."

"Det, der er i fokus, er, at erhvervsmæssige, systematiske pengeoverførsler, hvor man kan bruge de her digitale tjenester til at dreje en virksomheds økonomi uden om skattebetalingerne," siger han.

Den nye tilladelse er givet til at indhente oplysninger om større overførsler fra indkomståret 2019.

Hjortenberg understreger, at der ikke er tale om, at almindelige borgere skal have undersøgt deres overførsler.

Det handler udelukkende om at finde de virksomheder, der bevidst forsøger at bruge MobilePay til at unddrage skattebetalinger.

Derfor vil Skattestyrelsen målrette kontrollen efter de steder, hvor "der er noget at komme efter", siger Hjortenberg.

Presseansvarlig hos MobilePay Peter Kjærsgaard siger, at myndighederne vil få de oplysninger, de beder om, hvis det kan hjælpe mod kriminelle foretagender.

Men han understreger, at tjenesten som udgangspunkt behandler data fra brugerne anonymt, og at borgere derfor trygt kan anvende MobilePay.

"MobilePay udleverer kun data, fordi vi bliver pålagt det. Vi håndterer data dybt fortroligt fra den enkelte og udleverer kun data, fordi vi bliver pålagt det."

"Og i det her tilfælde gør vi det selvfølgelig. Og så har vi en forventning om, at det ikke bare er for sjov, men at der reelt kommer noget ud af det," siger Peter Kjærgaard.

Sidste år modtog Skattestyrelsen også en lignende tilladelse fra Skatterådet for indkomståret 2017.

I de kontroller blev 400 personer udtaget til nærmere kontrol, da deres oplysninger kunne tyde på indtægter, der ikke var blevet oplyst.

Over 100 kontroller er foreløbigt afsluttet på den baggrund.

Fra 17 til 79 milliarder på seks år: Blev Nets undervurderet på børsen?

Visa risikerer søgsmål i amerikansk konkurrencesag om opkøb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også