Fintech-selskab åbner erhvervsbank henvendt til små firmaer
![Direktør i Lunar, Peter Schmidt. | Foto: PR/Lunar](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12352417.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7by97g38ds4z9wmbf8f.jpg)
I denne uge åbner fintech-selskabet Lunar en erhvervsbank målrettet mindre virksomheder under navnet Lunar Business, skriver Finans.
2.500 kunder står allerede i kø til en erhvervskonto hos Lunar, som er det første danske fintech-selskab, der har fået en banklicens.
Den nye konto er udover små virksomheder også tiltænkt soloiværksættere og freelancere, og prisen for en konto er 1.980 kroner om året.
Direktør Peter Schmidt forklarer til Finans, at selskabet har kigget mod Storbritannien, hvor konkurrencen blandt bankerne på erhvervsområdet er stor - en udvikling, han også forventer at se i de nordiske lande.
»Vi holder meget af vores privatkunder, men jeg tror faktisk, at vi har det største potentiale inden for erhverv. Mange små erhvervsdrivende oplever udfordringer i traditionelle banker af forskellige årsager. Så vi har en stor tro på satsningen, for der er jo ingen konkurrence på markedet,« siger Peter Smith til Finans.
Bankudfordrer sætter nye 1000 erhvervskunder i venteposition
Bankudfordrer har droppet dankortet: "Det er ikke fremtidens betalingsløsning"