Wirecard-administrator: Globale investorer er interesserede

Et stort antal investorer fra hele verden har kontaktet bobestyren i Wirecard og meldt sig interesserede i et købe kerneforretningen.
Foto: MICHAEL DALDER/REUTERS / X90041
Foto: MICHAEL DALDER/REUTERS / X90041
Af Ritzau/Finans

Aktiverne i den kollapsede fintech-virksomhed Wirecard tiltrækker sig interessere fra adskillige globale investorer.

Det siger selskabets midlertidige bobestyrer, Michael Jaffe, ifølge Bloomberg News.

"Et stort antal investorer fra hele verden har allerede kontaktet os, og de er interesserede i at erhverve kerneforretningen eller enkelte forretningsdele, der klarer sig godt," skriver Michael Jaffe i en meddelelse.

I begyndelsen af denne uge meddelte selskabet, at det havde sat sin nordamerikanske enhed, Wirecard North America, til salg.

Wirecard North America fremhævede i den forbindelse, at det er en separat juridisk enhed, som er selvforsynende og som i "betydelig grad" drives selvstændigt fra det tyske selskab.

Skandaleombruste Wirecard søgte i sidste uge om rekonstruktion ved de tyske myndigheder. Al handel med Wirecard-aktien blev som følge af meldingen suspenderet i en time.

Ansøgningen om rekonstruktion kom efter nogle ualmindeligt tumultariske uger for den tyske virksomhed. Begivenhederne blev sparket i gang, da selskabets revisorer slog alarm over 1,9 mia. euro, der angiveligt manglede i regnskabet.

Den nu forhenværende direktør Markus Braun trak sig umiddelbart efter fra stillingen som administrerende direktør, og mandag i sidste uge meldte han sig selv til politiet.

Her er han under anklage fra de tyske myndigheder for at have manipuleret Wirecards salg, så selskabet fremstod mere attraktivt for investorer og kunder.

Han blev tirsdag aften løsladt mod kaution.

Dagen efter kom det så frem, at Markus Braun, samtidig med at selskabets revisorer slog alarm over de manglende milliarder, har solgt godt 5,5 mio. af sine aktier - svarende til en værdi på godt 1,1 mia. kr.

Wirecards nordamerikanske enhed til salg

Copenhagen Fintech: Wirecard-skandale vil øge fokus på etik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også