Tysk fintechvirksomhed suspenderer bestyrelsesmedlem

Efter store problemer med regnskabet har Wirecard suspenderet bestyrelsesmedlem og driftsdirektør Jan Marsalek.
Foto: Michael Dalder/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Dalder/Reuters/Ritzau Scanpix
Af Ritzau/Finans

Den tyske fintech-virksomhed Wirecard meddeler torsdag aften, at selskabet har suspenderet bestyrelsesmedlem og driftsdirektør Jan Marsalek frem til den 30. juni.

Suspenderingen kan tilbagekaldes, lyder det ifølge Bloomberg News.

Indtil da er James Freis Jr. udpeget som medlem af bestyrelsen med ansvar for compliance.

James Freis Jr., der tidligere er blevet annonceret som bestyrelsesmedlem i selskabet fra 1. juli, bliver ansvarlig for selskabets nye afdeling, "Integrity, Legal and Compliance".

Wirecard-aktien faldt torsdag med hele 62,5 pct.

Faldet skete, efter at selskabets revisor, Ernst & Young, fandt store regnskabsmæssige uoverensstemmelser, og regnskabet blev dermed udskudt for fjerde gang.

Ernst & Young har angiveligt identificeret falske balanceforhold, og der nævnes et beløb på 1,9 mia. euro, som tilsyneladende er problematisk.

"Det er i øjeblikket uklart, hvordan de falske transaktioner er sket," siger Markus Braun, der er chef i Wirecard, ifølge Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også